ACT Innovation åbner afdeling i Ringe

PRESSEMEDDELELSE 1. maj 2013

 ACT Innovation åbner afdeling i Ringe

Pr. 1. maj får erhvervslivet i Ringe selskab af et nyt elinstallationsfirma. Det sker, når ACT Innovation med afdelinger i Otterup, Odense og Lindø Industripark overtager alle aktiviteterne i det midtfynske firma El-Skov, der har eksisteret i ti år.

For ACT Innovation, der har drevet elinstallationsvirksomhed i 11 år, sker opkøbet af El-Skov som led I en naturlig udvidelse af firmaet.

- Vi har købt flere elinstallationsfirmaer gennem årene med stor succes – senest firmaet Carsten Holm Jensen i 2009 – og vi ser frem til at videreføre det arbejde, som Merete Skov har bygget op gennem årene, siger direktør Anders Petersen fra ACT Innovation, der beskæftiger 25 medarbejdere.

Mens ACT Innovation således fortsætter aktiviteterne  i Ringe, skifter Merete Skov spor for at arbejde som underviser på Fredericia Maskinmesterskole.

- Merete vil dog i en overgangsperiode hjælpe os, så vi kommer godt i gang , og vi glæder os til  at kunne servicere såvel nye som eksisterende kunder i det midt -og sydfynske område, siger Anders Petersen, der pr. 1. maj flytter ind i nye lokaler på Bakkevej 13 i Ringe, lige ved siden af DESIGNA.

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>